Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

"Jeg er sulten..."

Kender vi ikke alle denne sætning, som oftest kommer på de mest ubelejlige tidspunkter?! Mange børn spiser som fugle til måltiderne for at blive ”så sultne” næsten inden, man har fået maden ryddet af bordet. Andre børn bliver vitterlig sultne ca. 1 time inden næste måltid - og hvad gør man så? Der er selvfølgelig en masse opdragelse og sunde holdninger til det med mad og spisetider, men mon ikke vi alle kender situationen?

Små maver

Børn (og voksne for den sags skyld ) har også brug for mange små måltider, så der bør ud over de tre faste måltider – morgen, middag og aften – tilbydes 2-3 planlagte mellemmåltider.

Dagens samlede kost

Når man vælger løsningen at give sit barn et mellemmåltid, bør det altid være noget, der er godt for barnet set i den samlede dags kost. Det bør ikke altid være noget sødt, da det kan ødelægge appetitten og give en falsk mæthedsfornemmelse. Børn lærer også hurtigt at sortere i måltiderne, hvis de ved, det giver noget sødt.

Forebyg livstilssygdomme

Vi ved også at antallet af børn og unge med livsstils sygdomme er stigende, bl.a. på grund af at daglig indtagelse af slik, sodavand og dårlige spisevaner. Set fra vores synspunkt i tandplejen er det også skadeligt for børnenes tænder med mange små søde måltider.
Og det handler ikke kun om det, vi spiser. Mange børn drikker i dag mere sukker end de spiser, og for både mad og drikke gælder det at:

Vi "fodrer" bakterierne

Hver gang vi får noget i munden, der indeholder sukker, vil de bakterier der er, (vi har over 50 forskellige slags i munden – altid) lave dette sukker om til syre. Og det i op til én time bagefter.

Det handler derfor om ikke at spise/drikke sukker flere gange dagligt.

Ingen løftede pegefingre

Det er altid så nemt at komme med løftede pegefingre, og det er absolut ikke meningen, derfor kommer vi her med sunde og NEMME alternativer til mellemmåltider.

 Træf de sunde valg

Det er JER forældre der bestemmer, hvordan jeres barns mad og drikkevaner bliver. Det er JER, der bestemmer i dagligdagen, og hvis det går godt i dagligdagen, kan man bedre tillade sig de små udskejelser der altid kommer.